All Posts By

tkking

fdm-600

FDM stikprøvekontrol

By | Nyheder | No Comments

Op til 500 kunder udvælges til en stikprøvekontrol hos FDM.

SUVO har lavet en aftale med FDM om at udføre en stikprøvekontrol af op mod 500 kunder om året, der har fået deres bil rustbeskyttet hos SUVO.

Samtidig har SUVO en Center Proces Kontrol som er SUVOs egen kontrolinstans. Med CPK sikrer SUVO Danmark at centrene hver især lever op til de kvalitets- og servicekrav, SUVO har pålagt sig selv. På den måde har både SUVO og kunderne en garanti for at kvaliteten er helt i top.

Alle kunder har mulighed for at udfylde et kontrolkort og komme med i kontrolpuljen, der udvælges tilfældigt, bortset fra en geografisk opdeling der sikrer at alle centre kontrolleres en gang årligt (deltag i kontrolordningen ved at udfylde formularen til højre).

FDM stikprøvekontrol

FDM er en særdeles kompetent kontrollant, der sikrer en uvildig kvalitetskontrol af SUVOs behandlinger. Udover de lovpligtige bilsyn udfører synshallerne nemlig også en lang række forskellige biltest for bilister og rådgiver om bilernes tilstand.

Kvalitetskontrollen, der udføres for SUVO, er gratis for de kunder der bliver udvalgt. Der bliver set efter om bilen er sprøjtet overalt hvor det er bestilt, også i hulrum som der tjekkes med endoskop-kamera, og der kontrolleres at rustbeskyttelsen er udført fagmæssigt korrekt.

Egenkontrol med CPK

SUVOs egen kvalitetskontrol, CPK, udføres af en medarbejder fra SUVO Danmark.

Bilernes teknologiske udvikling gør, at der fx er mange sensorer og forstærkninger at tage hensyn til, når man sprøjter. SUVO skal hele vejen rundt, og det skal gøres så rigtigt, rationelt og sikkert som muligt.

Med CPK-kontrollen kan SUVO også opdage gennemgående problemer og fejl, som kan skyldes bilmodellen, sprøjteudstyret eller fremgangsmåden.

Hvis der er et problem, så finder SUVO årsagen og løser det. Det er en af grundene til, at SUVO har så få klager over behandlingerne og centrene.

miljo600-2

Miljø og sund fornuft

By | Nyheder | No Comments

Hvert år sparer SUVO miljøet for afbrænding af en betragtelig mængde overskydende anti-rust produkter.

Alle SUVO Antirust-produkter bliver som udgangspunkt produceret af helt nye råprodukter, men når der udføres en undervognsbehandling, vil en vis mængde rustbeskyttelsesprodukt dryppe af bilen og ned i en lukket opsamlingsbeholder. Dette afdryp vil man normalt bortskaffe ved kontrolleret afbrænding.

For at beskytte miljøet bedst muligt har SUVO som de eneste i landet et lukket recycle-system, hvor overskydende antirust-produkter opsamles og renses, som derefter bliver reproduceret til nyt rustbeskyttelsesprodukt i samme høje kvalitet som vore nye SUVO Antirust-produkter.

På årsbasis opsamler og reproducerer SUVO en betragtelig mængede afdryps-produkt, som derved ikke skal afbrændes. Samtidig betyder reproduktionen, at SUVO sparer på forbruget af nye råprodukter, altså et bidrag til en grønnere verden.

Rent og så godt som nyt

De opsamlede produkter transporteres af specialuddannede chauffører i godkendte biler til SUVO’s produktionsanlæg. Her gennemgår det opsamlede afdryps-produkt en proces, der betyder, at der fremkommer et 100 % rent basisprodukt, som efterfølgende får tilsat nye additiver således, at det færdige reproducerede antirust-produkt får præcis de samme egenskaber og kvaliteter som et nyt produceret rustbeskyttelsesprodukt. Naturligvis med nøjagtig lige så stor rustbeskyttelsesevne som ny fabrikerede Suvo Antirust-produkter og med samme garanti.

Det regenererede produkt bliver anvendt i forbindelse med genbehandling af bund og produceres kun i farven sort.

Uvildig produkttest

Kemi og miljøkonsulent-virksomheden MEDIATOR A/S har i en rapport gennemgået og sammenlignet det reproducerede produkt med et nyt produceret produkt. Konklusionen er, at det reproducerede produkt er nøjagtig lige så effektivt og har samme egenskaber, som et helt nyt produceret produkt.

Dette kan direkte kobles til en anden miljørapport fra den rådgivende virksomhed COWI A/S.

COWI A/S har udarbejdet en livscyklusvurdering under overskriften “Den miljømæssige nytte ved genbrug af returprodukter fra anti-rust behandlinger af motorkøretøjer”.

Konklusionen af denne blev: COWI A/S konstaterer følgende “Forbedringerne på luftemissionerne vurderes som så væsentlige, at det konkluderes, at der er en tydelig miljøforbedring ved recycling af anti-rust-produktet på den måde, som det praktiseres af SUVO Danmark. Der er beregnet en forbedring af bidrag til drivhuseffekt og forsuring på henholdsvis 34 % og 53 % af værdierne med recycling”.

Samlet kan det således konkluderes, at der ikke kun er en miljøeffekt ved at anvende et reproduceret produkt. Der er også en økonomisk gevinst samtidig med, at produktet overholder alle kvalitetstests og dermed dokumenteret er fuldt på højde med ny producerede produkter.a

garanti600

Danmarks længste anti-rust garanti

By | Nyheder | No Comments

SUVO var i sin tid også blandt de første til at tilbyde 12, 15 og senere 18 års garanti. Det viser, at SUVO konstant løfter kvaliteten af rustbeskyttelse mod nye højder. En betingelse for at opnå Danmarks længste garanti er, at bilen får den første supplerende rustbeskyttelse senest 12 måneder efter den første registreringsdato.

Er bilen mellem 3-5 år, vil vi anbefale en dobbeltbehandling, men det er op til det enkelte SUVO center at vurdere bilen. For at opretholde garantien skal man følge de kontroller og behandlinger, SUVO anviser. Man kan på en måde kalde det for bilens egen sundhedsplan.

Garantien følger bilen og ikke ejeren. Det vil sige, at en ny ejer kan videreføre ordningen, når man sælger sin bil. Det har positiv betydning for den pris, man kan få ved salg. Biler, der kører med 18 års garanti, kan også forlænges, men også det er op til det enkelte SUVO center at vurdere.